Fulda Showtruck

 

Fødslen af 4. generation Showtruck

Da Fulda besluttede at designe en ny trendsættende Showtruck, havde mange allerede et klart billede i hovedet: Visionen om et teknologisk mesterværk, visionen om en fantastisk designmæssig fornyelse. Der var ingen tvivl om designernes, teknikernes og ingeniørernes mission: At skabe et højteknologisk køretøj, som aldrig var set magen til, med den mest avancerede teknologi, med gode køreegenskaber, solidt og med lang levetid.

 

Da formålet var at bruge trucken til enestående præsentationer, blev traileren med scenen/platformen – udstyret med al den nødvendige showteknologi – hele konstruktionens omdrejningspunkt. Og resultatet er værd at se: Fuldas overlegne Showtruck er en enestående fortolkning af Fuldas brand og produkter: Teknisk set altid et skridt foran, stabil, holdbar og stærk på en elegant måde.

 

Holdet bag Showtruck...

Under opsyn af professor James Kelly, leder af Institut for transportdesign ved Pforzheim Universitet, skabte en studerende det innovative design til Showtruck.

 

Grundlaget for sættevognstrækkeren blev leveret af MAN Nutzfahrzeuge AG i München.

 

Stefan George Becker fra den kreative del af projektet i Nieder-Olm koordinerede hele implementeringsfasen og kom selv med ideerne til en del af de tekniske finesser i trucken.

 

Karosseriewerk Krämer (karosserifabrik) i Groß-Gerau konverterede modellen til en funktionel og enestående Showtruck.

 

Udviklingsfasen

Med ædle og praktiske materialer omdannede Techart Automobildesign, Leonberg, styrehuset til en veltrimmet sportsvogn og arbejdsplads.

 

Volker Skopp fra Showtime Presentations GmbH, Bielefeld, leverede fleksibelt sceneudstyr til traileren, perfekt tilpasset efter alle relevante krav og med helt igennem digitale kontrolenheder til det audiovisuelle udstyr.

 

Og sidst, men ikke mindst: Helge Jost, chef for Fuldas marketingteam i Tyskland og ansvarlig projektleder, overvågede nøje, at Fuldas farvedesign overholdt kravene, så denne supertruck fik et umiskendeligt Fulda-udseende.