Kørsel i vådt føre
| Disse tip vil øge din egen og dine passageres sikkerhed på vejen. |
1. Kontroller regelmæssigt dine dæk...
|
Kontroller altid dækkene, inden du kører. Husk at foretage følgende rutinevedligeholdelse: Sørg for, at dæktrykket er korrekt. Det korrekte dæktryk oplyses af bilproducenten og findes som regel på kanten af døren, på dørstolpen, i handskerummet eller på tankdækslet. Det er også angivet i instruktionsbogen. Tallet på siden af dækket er ikke det anbefalede dæktryk – det er det maksimale dæktryk. Kontroller dæktrykket mindst en gang om måneden. Kontroller dækmønstrets dybde. Med den korrekte dybde på dækmønstret undgår du nemmere udskridning og akvaplaning. |
2. Sæt farten ned.
|
Når det regner, blandes vandet med snavs og olierester på vejen, så det bliver glat, hvorved der opstår risiko for udskridning. Den bedste måde at undgå udskridning på er at sætte farten ned. Jo langsommere du kører, jo større er dækkets kontaktflade med vejen, og dermed forbedres trækevnen. |
3. Du bør vide, hvordan du klarer en udskridning.
|
Selv de mest forsigtige kan komme ud for, at bilen skrider ud. Hvis bilen skrider ud, skal du huske, at du ikke må trykke bremsepedalen i bund. Du må ikke ”pumpe” bremserne, hvis bilen er udstyret med ABS. Træd i stedet med et konstant fast tryk på bremsepedalen, og styr bilen i samme retning som udskridningen. |
4. Hold afstand til de forankørende.
| Kørsel i vådt føre kræver forsigtighed ved styring, indkobling, bremsning og acceleration – og større sikkerhedsafstand. Hvis du skal ud at køre i regnvejr, kan skoene være våde, så de glider på pedalerne. Tør sålerne på måtten eller tæppet i bilen, før du starter motoren. Alle bilister bør regelmæssigt kontrollere, at forlygter, baglygter, bremselygter og afviserblink fungerer korrekt. Det tager omkring tre gange så lang tid at bremse på våd vej som på tør vej. Da bremselængden er længere, er det vigtigt ikke at køre for tæt på den forankørende. Hold en afstand på lidt over to bilers længde mellem din egen og den forankørende bil. |
5. Kør i sporene fra bilen foran dig.
|
Undgå at bruge bremserne unødigt. Sæt farten ned, når det er muligt, ved at fjerne foden fra speederen.Tænd lygterne – også i let regn. De gør det ikke blot nemmere for dig at se vejen, men også for andre bilister at se dig. Hvis bilen er udstyret med kørelys, skal du tænde det, så bilisterne bag dig bedre kan se dig. |
6. Forbered dig på rejsen.
|
Kørsel i vådt føre kræver forsigtighed ved styring, indkobling, bremsning og acceleration – og større sikkerhedsafstand. Hvis det er regnvejr, når du tager afsted, bliver skoene våde, så de kan glide på pedalerne. Tør sålerne på måtten eller tæppet i bilen, før du starter motoren. Alle bilister bør regelmæssigt kontrollere, at forlygter, baglygter, bremselygter og afviserblink fungerer korrekt. |
7. Lær, hvordan du kan undgå og klare akvaplaning.
|
Akvaplaning opstår, når vandet foran dækkene opbygges hurtigere, end bilens vægt kan skubbe det væk. Vandtrykket får bilen til at hæve sig og glide på et tyndt lag vand mellem dækkene og vejen. På det tidspunkt har bilen måske overhovedet ikke kontakt med vejen, og der er fare for, at den skrider eller glider ud af kurs eller endda helt af vejen. Du kan undgå akvaplaning ved at holde korrekt dæktryk, sørge for tilstrækkelig slidbane på dine dæk og udskifte dem, når det er nødvendigt, sætte farten ned, når vejene er våde, og lade være med at køre ind i vandpytter. Prøv at køre i de spor, som afsættes af de biler, der er foran dig. Hvis bilen akvaplaner, må du ikke pludselig bremse eller dreje. Hvis du gør det, kan bilen skride ud. Fjern foden fra speederen, indtil bilens fart nedsættes, og du kan mærke vejen igen. Hvis du skal bremse, skal du gøre det forsigtigt ved at pumpe let på bremsen. Hvis bilen er udstyret med ABS, skal du bremse normalt. Computeren i bilen vil pumpe med bremsen, når det er nødvendigt. |
8. Stop, hvis regnen bliver for kraftig!
|
Hvis regnen er for kraftig, kan viskerbladene ikke fjerne vandet fra forruden, så der hele tiden er et lag vand på ruden. Når sigtbarheden er så begrænset, at du ikke kan se vejens sider eller andre biler inden for en sikker afstand, skal du stoppe og vente, til regnen aftager. Det er bedst at stoppe på rastepladser eller andre beskyttede steder. Hvis der ikke er andre muligheder end at stoppe i vejkanten, skal du holde så langt ud til siden som muligt og vente, til regnen aftager. Lad lygterne være tændt, og tænd advarselsblinket for at advare andre trafikanter. |
9. Når den første regn falder, bliver vejen glat.
| Med den første regn bliver føret vanskeligt, fordi snavs og olie på vejen bliver blandet med vand og danner en glat overflade. Bilisterne oplever, at det er vanskeligt at bevare kontrollen over bilen, og derfor skal man være ekstra opmærksom i den første halve time, efter at det er begyndt at regne. |
10. I skyet vejr mindskes sigtbarheden.
|
Vær ekstra forsigtig ved overhalinger. |
11. Tør bremserne, når du har kørt gennem dybt vand.
|
Hvis du har kørt gennem vand, der er så dybt, at bremseklodserne er blevet våde, skal du træde let på bremsepedalen for at tørre bremserne. |
12. Kør ikke, hvis du er træt.
|
Stop mindst hver anden time eller for hver 160 km for at hvile. |

