Snekæder
| Om korrekt håndtering af snekæder: |
Snekæder og vinterdæk giver den bedste beskyttelse
|
Hvis du planlægger at tage på skiferie eller vil opholde dig længere tid i bjergegne, skal du forberede dig og anskaffe snekæder, inden vinteren kommer. Snekæder er den bedste beskyttelse mod hjulspind og udskridning. Vi siger det ligeud med det samme: Snekæder erstatter ikke vinterdæk! Snekæderne skal nemlig monteres på de trækkende hjul. Og det er ikke nok til at sikre, at bilen holder den rette kurs (f.eks. i kurver og ned ad bakke). Der er en række forskellige snekædesystemer på markedet, og vi vil her beskrive dem kort. |
Herunder findes en kort oversigt over de forskellige snekædesystemer på markedet.
|
Rebkæder: Rebkæder er et godt alternativ til snekæder, men de anbefales kun til erfarne gør-det-selv-bilister. Rebkæder fås fra kun 50 euro, men det er meget vanskeligt at montere dem, og det kan tage helt op til to timer. Brug hellere lidt flere penge, og køb snekæder af stål. Snekæder af stål: Snekæder af stål koster mindst 70 euro, men er meget nemmere at bruge end rebkæder. Det er meget nemmere at montere dem. Anbring blot kæderne på dækket, og fastgør dem vha. krogen. Tests har vist, at de fleste modeller sidder godt fast på dækkene. Systemer til hurtig montering: Systemerne til hurtig montering er ret dyre (et sæt koster over 200 euro), men de er de nemmeste at montere. Du skal dog altid bruge lidt tid på at forberede dig, inden du tager på vinterferie i bil. Før du tager af sted, skal der skrues en speciel monteringsmøtrik på hvert af de trækkende hjul. Og du skal også justere længden af kæden efter dækstørrelsen. Hvis du har gjort alt dette, er det ret enkelt at montere snekæderne, når sneen kommer. Du skal blot fæstne snekæderne på hjulmøtrikken, sætte dem på dækkene, og så er du klar til at køre! Kæderne spændes automatisk, når du begynder at køre. |
Øvelse gør mester
| Uanset hvilket system du vælger, er det ifølge eksperterne vigtigt, at du øver dig i at montere snekæderne, før du tager på vinterferie i bil. Det kan nemlig være stressende, når man – som regel under ubekvemme forhold – skal til at montere dem. Du bør endda være i stand til at montere snekæderne med lukkede øjne! |
Beskyt dækkene
|
Når du bruger snekæder, bør du beskytte dækkene så meget som muligt. F.eks. når du spænder kæderne: Du skal selvfølgelig spænde snekæderne, når du har monteret dem – men ikke for stramt, da snekædernes virkning netop skyldes, at de rører vejen, før dækkene gør det. Eksperterne påpeger også, at snekæderne skal kunne bevæge sig omkring dækkene. Hvis de sad helt fast på det samme sted, ville de gradvist beskadige dækkets gummi. Derfor er det også helt forkert at lukke noget af luften ud af dækkene og derefter spænde kæderne og øge lufttrykket i dækkene igen på den nærmeste benzintank. Læg ikke dækkene i et korset af kæder – så kan du lige så godt kassere dem med det samme. Whatever snow chains you choose, only drive them with safe winter tyres. |

