Denmark DA
Skift land

Klog kørsel

Klog kørsel

Hos Fulda omfatter vores kultur med teknisk innovation ikke kun de produkter, der bærer vores navn, men også vores fokus på sikkerhed på vejene.

Ikke bare smarte produkter, men også klog kørsel.

Vi har lanceret to vigtige initiativer, som skal øge opmærksomheden omkring korrekt dækvedligeholdelse og inspektion:

  • Fulda-lasertjek – Mål dine dæks nøjagtige mønsterdybde med et laserværktøj
  • Fulda-trykkontrol – Tjek dit dæktryk uden at røre ventilen

FULDA-LASERTJEK

Kontrollér din mønsterdybe på få sekunder med Fulda-lasertjek.

Hvad er lasertjek?

Lasertjek er et initiativ fra Fulda, som gør det muligt for bilejere at få målt mønsterdybden på deres dæk helt nøjagtigt i forbindelse med særlige sikkerhedsarrangementer.

Fuldas sikkerhedsarrangementer med lasertjek har været en succes, siden de blev introduceret, og de afholdes nu i hele Europa samt i Brasilien, USA og Canada.

Vores lasertjekteknikere anvender et specialværktøj med en laser på spidsen, som måler dækkets slidbane ved at scanne slidbaneprofilen.

Profilometerværktøjet har et måleinterval på 0,0 mm til 11,0 mm og måler mest nøjagtigt i det kritiske profilhøjdeinterval op til 4 mm.

Vores partnere i Tyskland, den højt respekterede Automobilclub von Deutschland (Tysklands Automobilklub, AvD), har i flere år støttet Fulda-lasertjek, som de betragter som et vigtigt tiltag for sikkerhed på vejene.

Utilstrækkelig mønsterdybde: Faremomenterne

Et lasertjek gør bilejerne opmærksomme på, hvor hurtigt deres dæk slides, og på de farer, der er forbundet med utilstrækkelig mønsterdybde, f.eks. øget risiko for akvaplaning og længere bremseafstand i vådt føre.

Bilejere fejlbedømmer ofte, om deres mønsterdybde er tilstrækkelig, og selvom EU-lovgivningen tillader dæk med en mønsterdybde på ned til 1,6 mm, anbefales det, at dæk med en mønsterdybde på under 3 mm udskiftes (4 mm for vinterdæk).

Priser og ros til lasertjek

Vi tager sikkerhed på vejene alvorligt, og lasertjekprogrammet er blevet belønnet med priser i Tyskland, det øvrige Europa og i resten af verden. Det drejer sig om:

  • Goldene Brücke – uddeles af Tysklands PR-forening, DPRG
  • Goldene Pyramide – uddeles af Sammenslutningen af tyske undervisere, rådgivere og coaches, BDVT
  • European Silver Award – uddeles af promoterforeninger
  • European Gold Award – uddeles af European Promotion Trade Journals
  • World PRO Award – den fineste internationale pris for vellykket salgsfremmende arbejde
  • One PS for sikkerhed
  • Deutscher Verkehrssichheitspreis – den tyske trafiksikkerhedspris i guld

FULDA TRYKKONTROL

Kontroller dit dæktryk uden at røre ved ventilen

Hvad er trykkontrol?

Trykkontrol er verdens første mobile "berøringsfri" system til kontrol af dæktrykket, og det giver en nøjagtig måling af dæktrykket, uden at du behøver røre ved ventilen.

Dæktrykket kan ganske enkelt måles ved at køre en bil hen over testpladerne ved ganghastighed, hvorefter trykkontrolsystemet tager sig af resten.

Systemet fungerer uanset bilmodel, bilens dimensioner og den type dæk, der er monteret på bilen, ved at indsamle data fra hundredvis af individuelle sensorer på kontaktpladen.

Sensorerne måler dækkets hårdhedsgrad, deformation og andre faktorer, som herefter konverteres til en trykaflæsning af et softwareprogram.

Utilstrækkeligt dæktryk: Farerne

Hvis dækkene ikke holdes pumpet op til det korrekte dæktryk, kan det medføre nedslidning før tid, inklusive fare for dækdefekt og nedsatte styreegenskaber.

På trods af dette viser forskningen, at flere end 1 ud af 3 bilister kører uden korrekt dæktryk.

Fuldas trykkontrol-program forsøger at gøre opmærksom på farerne ved lavt dæktryk.