Uafhængige dæktest

Du vil se på vores produktsider, at vi refererer til test udført af testinstanser, bilklubber og magasiner. Hos Fulda værdsætter vi disse uafhængige bedømmelser.

Testinstanserne er uafhængige, så de har ingen grund til at favorisere et bestemt dækmærke i forhold til et andet. Resultaterne af disse grundige test er en god indikator for den ydeevne, du kan forvente. De kan hjælpe dig med at vælge et dæk i din prisklasse, der svarer til dine kørselsbehov.

Testerne sammenligner forskellige dæks ydelse inden for en bestemt ydelseskategori og prisklasse. De vælger ca. 15 forskellige karakteristika og vurderer hvert dæk under en række forskellige betingelser. De tester normalt vejgreb, modstandsdygtighed over for akvaplaning, styreegenskaber i vådt føre og på tør vej samt bremsning i vådt, tørt og vinterføre.

EU's dækklassificeringer

EU's nye dækklassificeringer inddeler dæk efter brændstofeffektivitet, vejgreb i vådt føre og støjniveau. Uafhængige dæktestere bedømmer 15 egenskaber. Vores teknikere tester alle Fulda-dæk ud fra mere end 50 kriterier. Du kan spørge din dækforhandler om de ydelseskarakteristika, som ikke bliver bedømt af EU eller uafhængige test.

De vigtigste europæiske testinstanser

ÖAMTC (Der Österreichische Automobil-, Motorrad- und Touring Club): Denne nonprofit-organisation blev grundlagt i 1896 som Den østrigske bil-, motorcykel- og touringklub.
 

TÜV SÜD (Technischer Überwachungs-Verein)

På Fuldas webside kan du finde mange referencer til TÜV, som er en teknisk inspektionsinstans i Tyskland. De er en neutral organisation, som arbejder for at gøre teknologi sikker og beskytte mennesker og miljø. I mere end 140 år har de testet produkter inden for alt fra luftfart til medicinsk udstyr.

De sikkerhedskriterier, som TÜV anvender, er nogle af de strengeste i verden. Deres ekspertise inden for sikkerhedstest og efterlevelse er så vigtig, at ethvert køretøj, som er indregistreret i Tyskland, skal være certificeret af TÜV eller tilsvarende for at kunne køres på offentlig vej.

Stiftung Warentest: Denne tyske organisation leverer uvildige råd om et stort udvalg af produkter og bedømmer hvert produkt på en skala fra 0,5 (særdeles godt) til 5,5 (utilfredsstillende). Deres karaktersystem har betydelig indflydelse på forbrugerindkøb over hele Europa.

Test World

Denne uafhængige testinstans i Lapland tester dæk og biler under vinterforhold.