Dækombytning

Ved at skifte plads på dine dæk kan du opnå en ensartet slitage på hele dæksættet. Ensartet slitage kan forlænge dæklevetiden og give dig balancerede styreegenskaber og vejgreb. Jævnlig dækombytning kan være med til at opretholde din bils gode styreegenskaber. Det er en god idé at skifte plads på dækkene ved hvert andet olieskifte.

Hvorfor skal man ombytte sine dæk? Din bils forhjul bliver som regel slidt hurtigere end baghjulene. Hvis du ofte skifter plads på dækkene, bidrager det til en mere ensartet slitage, og slidbanens levetid maksimeres. Man skal dog være opmærksom på, at dækombytning ikke kan rette op på problemer, som skyldes forkert dæktryk.

Kan jeg selv foretage en dækombytning? Da det er vigtigt, at dine dæk bliver monteret korrekt, anbefaler vi, at du lader din forhandler eller et værksted gøre det. Det er ikke sværere, end at du godt kan gøre det selv, og det er en god idé at lære, hvordan det foregår, selvom du overlader det til en ekspert. Det kræver ikke noget specialværktøj – bare lidt plads og et par timers arbejde.

Se altid efter i instruktionsbogen til din bil, om producenten har nogen særlige anbefalinger.

Hvor ofte skal dækkene ombyttes? Hver anden gang du skifter olie (efter cirka 10.000-12.000 km), er det en god idé at ombytte dine dæk. Hvis du jævnligt kører med høj hastighed, transporterer tungt gods eller kører langt, kan den ekstra belastning betyde, at du skal ombytte dækkene oftere. Dækombytning bør foretages snarest muligt, hvis du opdager ujævn slitage. Hvis dækkene udsender en brummende lyd, når du kører på et jævnt underlag, bør du overveje dækombytning.

Vi anbefaler, at din dækombytning følger det mønster, der er vist herunder.

Du bør kun bytte plads på fordæk og bagdæk, hvis alle dækkene er lige store (mønster A-D).

Nogle biler har ikke lige store hjul og dæk på forakslen og bagakslen. I disse tilfælde anbefales mønster E (hvis der er monteret ikke-retningsbestemte dæk).

Ved ombytning af dæk med et retningsbestemt slidbanemønster skal man altid følge de pile, der er støbt ind i dækkets side. Disse pile angiver dækkets rotationsretning, som altid skal følges. Hvis man har retningsbestemte dæk i samme størrelse, kan man følge mønster A.

Biler, som kører med retningsbestemte dæk i forskellige størrelser eller hjul med forskellig forskydning på foraksel og bagaksel, kræver afmontering, montering og afbalancering, for at dækkene skal kunne ombyttes korrekt. Se altid i bilens instruktionsbog, om bilproducenten har nogen særlige anbefalinger.